Beskrivelse af Møllen, Billeder Møllen

På Behandlingscenter Møllen lægger vi meget stor vægt på klientens ret til anonymitet. Hvis du ønsker det, kan du derfor lade dig indskrive helt anonymt!
Vi værner nidkært og strengt over denne ret, og sikrer os at INGEN, udover dem som klienten selv ønsker, kan få oplysninger af nogen art.
Stedet
Vi har til huse i dejlige lokaliteter, oprindeligt en vandmølle, der nedbrændte i 1985, hvorefter den blev genopført i ny skikkelse, og specielt indrettet med henblik på bondegårdsferie.

Derfor kan vi tilbyde klienterne hyggelige, komfortable og venlige omgivelser med hjemlige stuer og tilhørende undervisningsfaciliteter, stor parklignende have med å-gennemløb, vores egen fiskesø, bålplads og en fantastisk smuk og rekreerende natur lige udenfor døren.
Indkvartering finder primært sted i enkelt værelser.

Fritidsfaciliteter

I den sparsomme fritid har vi tilbud om motions- og styrketræning, solarium, lystfiskeri, bordtennis mv. samt ikke mindst rekreation, refleksion og eftertanke i den vidunderlige og omgivende natur.

Personalet og atmosfæren

Vi har en meget varm, menneskekærlig atmosfære og en omgangstone med respekt og indføling i den enkelte klient - her bliver den afhængige hverken dømt eller fordømt for sin sygdom, men mødt på lige fod af behandlere og personale.
Vi har selv været hele turen igennem...

Møllens ekstraordinære tilbud i behandlingen

I erkendelse af de mange sønderbrudte liv, nedbrudte helbredsomstændigheder, sociale problemer, manglende selvtillid og lavt selvværd som følge af pille- eller alkoholafhængighed har vi på Behandlingscenter Møllen tilføjet Minnesotabehandlingen vores helt særlige features til støtte for klientens reetablering af dagligliv og selvværd - idet vi i behandlingsforløbet vejleder i emner som:

  • Personlig fremtræden
  • Kropssprog
  • Signalværdier i beklædning
  • Livskvalitet
  • Afspænding
  • Ernæringslære mv.
  • Konditions træning

Samtidig har vi ressourcer til at hjælpe med at rette op på presserende, sociale, arbejdsmæssige eller måske familiemæssige problemer.

Forplejning og kost

På Behandlingscenter Møllen lægger vi desuden meget stor vægt på en ernærings- og vitaminrig kost samt orientering om regelmæssige og sunde kostvaner.
Ud over at være ernæringsrigtig og styrkende, servereres en særdeles lækker og indbydende kost.
På Behandlingscentret Møllen behandler vi hele mennesket!

Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224